Pioneren Preben Jørgensen har siden årtusindeskiftet drevet sin specialproduktion af kraftige, intense rødvine lavet på tørrede druer På den lollandske Vingaard, Vester Ulslev. Vinene fra Vester Ulslev har vundet et utal af danske og udenlandske hædersbevisninger og medaljer gennem tiderne. I 2017 og 2018 blev det alene til 5 internationale guldmedaljer.

Nu er tiden moden til at samle produktionslinjerne og under et fælles stærkt brand, folde en samlet vifte ud med danske kvalitetsvine . Samtidig er de to vingårde, som et samlet projekt under et generationsskifte, hvor Rigmor og Bertel Baagøe skal føre begge produktionslinjer sammen og videre ud i fremtiden. Der er tale om et langsomt generationsskifte, hvor de to generationer i fællesskab vil forvalte produktionen af deres vine.

Fælles signatur

Vinene fra Garbolund og Vester Ulslev Vingaard har nu fået en fælles signatur gennem det nye samarbejde og den fælles grafiske profil. Alle vine er naturvine eller bedre udtrykt, naturlige, rene vine.

Garbolund og Vester Ulslev Vingaard står med to generationer, stærkt samlet og glæder sig til den fælles fremtid med rene, naturlige og lokalt producerede vine.

Categories:

Comments are closed