Garbolund Vermouth 2018

175,00 DKK

Kategori:

Beskrivelse

Det er sjovt at lave vermouth! Vi vil gøre det igen og igen, for det minder os om det vi også gerne vil – lade naturen sætte tydelige aftryk i vinen.

Vores vermouth er lavet med base i vores rosé toppet med en smule alkohol. Over et år har vi løbende arbejdet med tilsætning af krydderurter og forfinelse af smagsnuancerne. Den er mere tør end sød. Malurt er den obligatoriske ingrediens i vermouth og tilfører det karakteristiske lille ’bid’ som gør den velegnet som aperitif eller stimulerende drink.

Vi har lavet vores vermouth med danske krydderurter blandt andet malurt, brændenælde, røllike, skvalderkål, kongelys, rosenblade, citronmelisse, hyldeblomst, tormentilrod, perikon, fennikel samt andre gode sager fra naturens spisekammer.

Garbolund Vermouth er en let, frisk vermouth med et lyst, sødt nordisk strejf. Den er tilsat en smule rørsukker for derved at blive ’halvtør’. Ved dette er den egentlig ikke at betragte som en ’ægte’ naturvin, da disse ikke er tilsat sukker. Man kan vælge at tilsætte en smule god gin eller tonic til vermouthen, eller blot en solid isterning.

Opbevares ved ca. 15 grader, skærmet for sollys. Efter åbning opbevares vermouthen i køleskab hvor den kan holde sig en uges tid.

Alkohol: 15 %. Serveres kold.