pop-up restaurant
Torup Spisehus på Garbolund
Søndag den 5. juli
Deltag i en unik oplevelse på Garbolund når Torup Spisehus indtager vores køkken og servere skønne retter fra deres spisekort i Torup.
Der er 50 billetter til denne aften med 5 serveringer.
Pris 395 kr. efter først-til-mølle princippet på mail til Stine på gaest@garbolund.dk
Vi melder ud når der er udsolgt.
Menu:
- Surdejsbrød
- Friskost m. glaserede beder
- Mozzarella m. friske tomater
- Brandade med peberrod
- Chicories med hestebønner, brunet smør og syltede muslinger
- Stegt fennikel m. grå ærter og persilleolie
- Braiseret okselår
OBS Der kan komme ændringer til menuen.
Der kan selvfølgelig købes alle Garbolunds økologiske naturvine, øl og sodavand til menuen.
Torup Spisehus har lidt kombucha o.l. med.
Vi har længe drømt om at Torup Spisehus kom og besøgte os på Garbolund – og nu bliver det endelig til virkelighed.
Torup Spisehus er en lille restaurant i Økosamfundet Dyssekilde, der sætter fokus på økologiske og lokale råvarer.
De laver primært mad på råvarer produceret på de omkringliggende gårde inden for en radius af 7 km fra Torup.
Alt mad bliver lavet fra bunden: Kød lufttørres i baglokalet, friskost og mozzarella til menuerne laves af råmælk fra den lokale gård, grøntsager fermenteres, der bliver brygget egen kombucha og der bages surdejsbrød af lokalt mel.