fbpx

Overnatning i Pilgrimsstuen – fire senge

Hele året tilbyder vi overnatning i Pilgrimsstuen, med fire senge og mulighed for tre ekstra opredninger på feltsenge. Her er hyggeligt og komfortabelt at overnatte.

Pilgrimsstuen er en smuk og hyggelig stue med murstensgulv, brændeovn og hvidkalkede vægge.  Rummet er enkelt og primitivt, og du har gennem den brede glasdør direkte udsigt til gårdanlægget med de fire smukt vedligeholdte længer. Forestil dig, at ilden buldrer i brændeovnen, du sidder ved bordet og nyder et skønt måltid mad. Måske et glas af gårdens egen vin? Måske har du været ude at vandre, har smækket benene op og nyder den behagelige træthed i kroppen og dagens oplevelser i erindringen.

I Pilgrimsstuen er der fire senge og et langbord, hvor mad og vin kan nydes, og gode historier kan fortælles.

I caféen kan du købe mad og drikke. Læs mere på siden Forplejning.

Du har adgang til

Fri adgang til WiFi, telefonopladning, vand, primitivt bad og toilet.
Badet er i vaskerummet ved siden af Pilgrimsstuen. Toilettet er i bygningen ved siden af Pilgrimsstuen ca. 10 m væk.
Køleskab og vandkoger kan frit anvendes.
Der er højskolesangbøger og brætspil mv. i Pilgrimsstuen, klar til hyggelige stunder.
Bålstedet på Sommerfuglestien kan anvendes, prisen for brænde er 100 kroner.

WiFi netværksnavn: naturvin
WiFi adgangskode: garbolund

Kapacitet:
4 personer, enkeltmandssenge.

Booking og find priser:

Pilgrimsstuen er lukket for overnatning i perioden fra søndag den 13. november til den 20. december 2022.

Via Oway.y

Til info:
Der bor to katte på gården, Findus og Alice. Hund er velkommen, bare den er i snor.

Bus 380R kører lige ude foran gården til hhv. Hillerød og Helsinge.

Mere om Pilgrimsstuen

Vi har valgt at bevare det enkle og næsten asketiske udtryk i Pilgrimsstuen for at understrege stemningen. Pilgrimsstuen er et rum med en interessant historie, da det oprindeligt har været lo, hvor kornet blev tærsket og kværnet. Vi har bevaret hesteomgangen udenfor, så man endnu kan se, hvor hesten trak bommen rundt som via et tandhjuls udvekslinger førte ind i loen og drev tærskeværket.

Categories:

Comments are closed

Åbningstider

CAFÉ OG BUTIK HAR ÅBEN HVER WEEKEND FRA DEN 25. NOVEMBER OG FREM TIL JUL

Alle dage fra kl. 12 til kl. 16

Afhentning af vin el. andet fra butik (efter aftale på sms/ring 20723509) alle ugens dage.

Ved ønske om engros/btb – skriv til garbolund@garbolund.dk

Overnatning åben alle ugens dage.

Selskaber alle ugens dage.